Lad os gøre verdens bedste spillemarked endnu bedre

Kronik offentliggjort i Politiken 13. juni 2020

 

Forleden kunne man på Politikens debatsider læse en hård kritik af det danske spillemarked (29.5). Sune Røper anklagede bl.a. branchen for at være det vilde vesten, på trods af at Danmark har et af verdens mest velregulerede og anerkendte spillemarkeder, hvor næsten 92 procent af alt spil foregår på det licenserede marked. Men selvom vi har et af verdens bedste og mest sikre spillemarkeder, kan det blive endnu bedre. I SPILLEBRANCHEN har vi nogle helt konkrete forslag til, hvordan det kan ske, samtidig med at vi styrker forbrugersikkerheden.

Hukommelsen er nogle gange kort, så lad mig begynde med et kort tilbageblik. I starten af nullerne voksede online væddemål og kasino frem. Et stigende antal danskere begyndte at flytte deres spil væk fra papirlapperne i kiosken, og chipsene fra kasinobordene, over på internettet.

Det skabte et online spillemarked, der var ureguleret og med begrænset forbrugerbeskyttelse, ingen alderskontrol og ingen kontrol med spilleafhængighed – markedet blev i stigende grad sort. I slutningen af nullerne spillede op mod halvdelen af alle danske spillere hos ulovlige spilfirmaer. Spilmonopolet var reelt væk, og tipsmiddelmodtagernes indtægter var truet. Fra politisk hold begyndte man derfor at kigge på, hvordan en reform af spillemarkedet kunne få området under kontrol.

Ophævelse af spilmonopolet blev en succes

Løsningen blev at ophæve spilmonopolet, at legalisere onlinespil og at åbne op for at give licenser til de populære og anerkendte spiludbydere fra udlandet. Det skulle sikre, at danskerne spillede hos danskkontrollerede spiludbydere og på et spillemarked med en høj grad af forbrugerbeskyttelse og kontrol med spillet. Kongstanken var at gøre det attraktivt for spiludbyderne at blive en del af det legale marked frem for at stå udenfor.

Reformen af spilmarkedet i 2012 blev en succes, og ”den danske model”, som den kaldes i udlandet, er kendt og anerkendt over hele verden. Vi er blandt de lande i Verden, der har den højeste forbrugerbeskyttelse, laveste niveau af ulovligt spil og antal af spilafhængige. Danmark har fundet en balance i reguleringen, som kun få andre lande har formået at finde. Spørg bare vores skandinaviske nabo Sverige, der 1. januar 2019 indførte en version af den danske model og efterfølgende oplevede et markant fald i andelen af ulovligt spil.

Balancens elementer er, at det er muligt for spiludbyderne at tilbyde spillerne de populære spil, som efterspørges af spillerne, at markedet er underlagt pragmatiske restriktioner, for eksempel til bekæmpelse af spilleafhængighed, og at afgiften, der betales til staten, er på et rimeligt niveau.

Danskerne foretrækker spilfirmaer med dansk licens

Danskerne spiller mindre end eksempelvis svenskere og nordmænd, og når vi spiller, så spiller vi stort set kun hos de spilfirmaer, der har en dansk licens. I dag har 2,9 millioner danskere spillet online, og danskere over 18 år bruger i gennemsnit 41 kroner på spil om måneden. Næsten 92 procent af spillet foregå på det licenserede marked. Tipsmiddelmodtagerne har fået ro omkring deres støtteordninger, og staten indkasserer hvert år mere end to milliarder kroner fra skatter og afgifter fra hele spilmarkedet.

12 forslag, der skal ændre branchens adfærd indefra og udefra

Men betyder det så, at alt er godt? Nej, det gør det ikke. Vi skal blive ved med at gøre ”den danske model” endnu bedre. Det kræver, at vi fortsætter det gode samarbejde mellem alle aktører i branchen. Vi skal som spiludbydere blandt andet skærpe vores krav til markedsføringsindsatsen yderligere for derigennem at minimere antallet af spilafhængige. Samtidig mener vi, at staten gennem lovgivning skal sikre, at alle spiludbydere er underlagt de samme krav.

I kronikken fra sidste uge blev vi som branche også kritiseret for vores brug af reklamer. Det er et område, hvor vi som branche selvfølgelig har et ansvar, og derfor etablerede vi sammen med resten af industrien et Spilreklamenævn i begyndelsen af 2020. Nævnet har gjort det muligt for alle danskere gratis at klage over reklamer fra spiludbydere til en uvildig instans. Det er allerede nu muligt at indgive en klage på nævnets hjemmeside, spilreklamenævnet.dk.

I Spillebranchen har vi i 2019 udarbejdet et adfærdskodeks, som alle vores medlemmer har forpligtet sig til at følge. I lyset af udviklingen inden for branchen og kritikken af bl.a. markedsføringen af spil har vi for nylig udbygget vores fælles kodeks med yderligere seks tiltag, som vi som branche vil efterleve:

1	Mindre hastværk i markedsføringen Spiludbydere må i markedsføringen ikke anvende udtryk, der opmuntre til hastværk som f.eks. ”skynd dig nu!” eller ”sats nu”.
2	Ingen brug af autoriteter i reklamer Spiludbydere må ikke i markedsføringen af spil anvende personer, der af spilleren kan opfattes som ”autoriteter”, der har særlig indsigt i spillet.
3	Spilansvarlighedsreklamer på tv Spiludbydere skal anvende en del af reklametiden i tv-reklamer til information om ansvarligt spil.
4	Ingen reklamer for spil sammen med kviklån Spiludbydere skal gøre tiltag for at sikre, at reklamer for spil ikke vises i umiddelbar forlængelse af reklamer for kviklån.
5	Ansatte skal uddannes i spilansvarlighed Onlinespiludbyderne skal uddanne alle ansatte, der har kundekontakt i forståelse og forebyggelse af spilproblemer. I landbaserede væddemålsbutikker skal den spilansvarlige bestyrer uddannes.
6	Automatiseret spilovervågning Spiludbydere skal have en automatiseret proces implementeret, der overvåger spillernes adfærd, således at spilafhængighed aktivt kan forebygges.

 

I 2018 forhandlede den daværende regering og et flertal af folketingspartier en aftale på plads, der skulle øge reguleringen af spillebranchen. Vi har efterfølgende været i fuld gang med at implementere de nye regler, som trådte i kraft henholdsvis i januar og april i år. Nu kigger Christiansborg så igen på, hvordan man kan ændre lovgivningen for spil, og i SPILLEBRANCHEN vil vi gerne spille ind med en række konkrete forslag:

1	Indførsel af et ”gældstjek” Det skal undersøges, hvorvidt man kan give spiludbyderne mulighed for at foretage gældstjek i RKI-registret, for at tjekke om spilleren har kviklånsgæld eller anden betydelig gæld, der kan begrunde, at spilleren ikke skal kunne have en spilkonto.
2           3	Samme tjek offline som online Spiludbydere, der udbyder væddemål i landbaserede butikker, skal registrere spillere efter de samme krav som hos en onlinespiludbyder, og skal ved udbud af spil gives adgang til at tjekke statens selvudelukkelsessystem, ROFUS.   Flere midler til behandling og forskning Kunstig intelligens kan i dag anvendes til at opspore og identificere spilafhængighed. Danmark bør igangsætte forskning i bedre spilscannere, der bruger kunstig intelligens.
4	Reality check på al online spilSpillerne skal jævnligt orienteres om brugen af tid og penge. Medlemmer af SPILLEBRANCHEN har allerede indført pop-up vinduer med ”reality check”. Dette tjek skal gøres lovpligtigt for alle spiludbydere med tilladelse til væddemål eller onlinekasino.
5	Spilreklamenævn skal være lovpligtigt Spilindustriens aktører har lanceret et spilreklamenævn, der skal sørge for god markedsføringskultur og alle kan klage gratis. Det skal være lovpligtigt for alle licenserede udbydere at tilslutte sig nævnet.
6	Flere midler til behandling og forskning Der skal flere midler til behandling og relevant forskning i spilafhængighed og bevillinger skal gives for længere perioder, end de gives nu.  Det foreslås at øge finansieringen til behandling og forskning af spilafhængighed med et indeks, der følger stigningen i statens indtægter fra spil. Desuden foreslås det at sikre behandlings- og forskningsfaciliteter 4-årige tilskud for at give kontinuitet og stabilitet.