SPILLEBRANCHEN’s HOVEDBUDSKABER

Spilindustrien er meget konkurrencepræget, og marginalerne er små. Derfor er mulighederne for f.eks. øget skattebetaling, eller vidtgående begrænsninger på mulighederne for at drive spillevirksomhed i Danmark i realiteten forholdsvis små. Danmark er et lille marked set i et internationalt perspektiv, hvor fortjenesterne på spil et ret begrænsede, så hvis man sætter afgiften op, er der en risiko for, at det danske marked ganske enkelt ikke er interessant nok at etablere sig i. 

Det kan betyde, at statskassen potentielt set går glip af skatteindtægter, samtidigt med at spillene rykkes over på det ’sorte marked’, der ikke er underlagt dansk spillelicens og dermed heller ikke er underlagt Spillemyndighedernes overvågning og regulering. Spiludbydere med dansk spillicens skal være underlagt effektive, men fair rammevilkår, så vi kan tiltrække og fastholde virksomheder med dansk spillicens.

En undersøgelse, som vi i SPILLEBRANCHEN fik lavet i 2015 af det sorte spilmarked i Danmark, viste med alt tydelighed, at det sorte spilmarked er en realitet i Danmark. Undersøgelsen viste, at antallet af danske spillere, der spiller hos “sorte” udbydere er lille, men de spillere, som spiller hos de sorte udbydere, spiller for store pengebeløb. Det månedlige forbrug hos spillere, der spiller via udbydere uden dansk licens, er 5 gange højere og det drejer sig typisk om yngre spillere. En meget restriktiv regulering risikerer at gøre det mindre attraktivt for spiludbydere at etablere sig på det danske marked, hvilket betyder at Danmark går glip af et afgiftsprovenu, mens det bliver sværere at føre kontrol med spiludbyderne, der ikke har licens i Danmark. 

De spillevirksomheder, der er aktive på det danske marked, har opnået dansk spillelicens og lever dermed op til en række politisk fastsatte krav, som skal sikre en god balance mellem virksomhedernes kommercielle interesser og det danske samfunds interesser omkring et skatteprovenu fra spilleindustrien og en fokuseret indsats mod problematisk spilleadfærd. Det hidtidige sorte spillemarked i Danmark eksisterer stadigvæk, men er på den baggrund i stort omfang blevet elimineret, hvilket er i alle parters interesse.

Spiludbydere med dansk spillelicens betaler en spilafgift på 28% af bruttospilindindtægten Derudover betaler spiludbydere baseret i Danmark også selskabsskat – i alt betaler den danske spilbranche over 2 milliarder kroner i skat. Over 1.5 mia. kommer fra spiludbydere med licens til onlinekasino og væddemål.

Spil og gambling er en fast del af mange voksnes liv. De fleste har prøvet at få en skrabe-julekalender, udfylde en kupon med ’tipsklubben’ eller bette på en fodboldkamp. Mange forbinder det med noget hyggeligt og sjovt. 82% af alle voksne danskere har på et eller andet tidspunkt prøvet at spille pengespil, og næsten to tredjedele af befolkningen (63 pct.) har spillet indenfor det seneste år (1).

I 2016 vurderede man, at der var 10.000 ludomaner i Danmark (2) og ca. 15.000 spillere, der var ”problemspillere”, som er spillere, der har vanskeligt ved at styre spiltrangen. Det er selvfølgelig alt for mange, men dog en ret lille andel hvis man ser det i lyset af, at flere millioner danskere har spillet indenfor det seneste år. Dertil skal det nævnes, at vi i Danmark har færre problemer med ludomani end mange af de lande, som vi normalt sammenligner os med. Herunder England, Sverige, Norge og Finland.

Der er umiddelbart ingen forskning der har påvist en sammenhæng mellem ludomani og markedsføring. Tvært imod viser et italiensk studie fra de italienske sundhedsmyndigheder, at der ikke kan påvises en sammenhæng mellem betting-reklamer og problematisk spilleadfærd. Der er dog ludomaner, der er stået frem og har fortalt, at de mener, at betting-reklamer kan påvirke dem negativt.

Derfor bestræber vi os på at inkludere et ”spil ansvarligt”-budskab i alt markedsføring uanset medie. Vi er også meget glade for, at der er ved at blive oprettet en spilafhængigheds-hotline. Når den er etableret, vil alle SPILLEBRANCHEN’s medlemmer indarbejde en henvisning til hotlinen i alt markedsføringsmateriale, hvor det er muligt.

Alle spiller, der er nervøse for deres eget spilforbrug, har mulighed for selvudelukkelse i ROFUS (4). Dette giver spillere med et bekymrende spilforbrug mulighed for at tage en pause, eller helt udelukke sig selv fra at spille.

Trods liberaliseringen af spillemarkedet i 2012 er der i dag færre danskere, der spiller pengespil, sammenlignet med i 2005. Til gengæld er der i dag lidt flere, der oplever spilleproblemer i et eller andet omfang. Andelen af ludomaner udgjorde 0,2 pct. af befolkningen i 2005 og 0,3 pct. i 2016 (6). Med liberaliseringen er der blevet bedre muligheder for at opfange problematisk spilleadfærd på nettet, mens fysiske spil i kiosker m.m. er sværere at kontrollere. Lotto er det spil, som flest danskere spiller, herefter kommer skrabelodder, mens personer med spilleproblemer hyppigst spiller væddemål og sportsspil.

Vi tror på, at det er menneskers grundlæggende ret at råde over egne penge. Og vi tror på, at mennesket er i stand til at tage vare på sig selv og ikke mindst sin økonomi. Men det er børn ikke, og derfor er det altafgørende for os at understrege, at pengespil ikke er for børn.

Loven siger allerede, at børn og unge under 18 år ikke må spille pengespil. Desværre hænder det stadig, at unge under 18 spiller om penge. Heldigvis er andelen af unge, der spiller om penge, faldende. I 2016 var det 40 pct., hvor det i 2007 var hele 52 pct. (8).

Hos SPILLEBRANCHEN’s medlemmer og onlinespiludbydere generelt, er det sjældent, at børn eller unge under 18 år får mulighed for at spille. Samtlige af SPILLEBRANCHEN’s medlemmer har en ordning, hvor du skal logge ind med Nem-ID for at kunne spille. Derfor er det udelukkende, hvis forældre eller ældre venner lader børn og unge under 18 år låne deres konto, at de får adgang til spil.

Vi tager stærkt afstand fra, at voksne lader børn og unge under 18 år benytte sig af deres konto. Det må dog være forældrenes ansvar at sikre, at deres børn ikke får adgang til pengespil, mens de endnu ikke er myndige. Opdager vores medlemsvirksomheder, at børn eller unge under 18 år spiller på deres platforme, vil den pågældende konto blive lukket.

Spilleindustrien er allerede underlagt markedsføringslovens betingelser og med adfærdskodekset går SPILLEBRANCHEN markant længere ift. at forebygge problematisk spiladfærd blandt unge. Vi mener nemlig ikke, at børn og unge skal eksponeres for pengespil og derved blive draget. Derfor har vi indført nogle initiativer, som skal afholde børn og unge under 18 år fra spil. Bl.a. at vi ikke markedsfører spil før, under eller efter børne- og ungdomsudsendelser.