København 23.02.2024

I de seneste to måneder har DR1 fokuseret på markedsføring af spiludbydere på det sociale media Twitch. DR1 har fundet frem til, at et par danske ”streamere” bringer videoer af deres pengespilsaktiviteter, og i den forbindelse opfordrer deres følgere til at gå ind på deres website og gøre brug af forskellige kampagnelinks. Et par af disse kampagnelinks er til medlemmer af Spillebranchens sider, hvilket er imod de aftaler, der er indgået med streamerne og deres bureauer.

I Danmark har vi en rigtig god lovgivning, der slår fast, at det er ulovligt at lave reklamer for pengespil til børn og unge under 18 år. Når medlemmerne af Spillebranchen gør brug af influencers er det altid med afsæt i en aftale om, at reklamerne skal rettes mod voksne over 18 år. Dette har vi desværre oplevet, at enkelte influencers ikke har kunne leve op til. Medlemmer af brancheforeningen har løbende skærpet reglerne i deres aftaler, italesat at de ikke vil bruge influencers på Twitch og har løbende lukket flere af disse reklamelinks.

Kort sagt, så har Spillebranchens medlemmer ingen samarbejder med streamere om at markedsføre sig på Twitch. I markedsføringsaftalerne om markedsføring af spil, de såkaldte ”affiliate-aftaler”, fremgår det, at det ikke er tilladt at markedsføre sig mod unge under 18. Streamerne har derfor klart overtrådt aftalevilkårene ved at markedsføre spillet på Twitch, hvor aldersgrænsen er 13+. Vi ønsker ikke at være ufrivilligt medvirkende til markedsføring af spil mod unge, og brancheforeningen ser alvorligt på overtrædelserne af aftalevilkårene og efterlyser en indsats fra myndighederne mod de streamere, som har foretaget markedsføring rettet mod unge.

Som branche tager vi stor afstand til de få influencers, der fortsat laver reklamer på kanaler, hvor der ikke er en aktiv aldersverifikation og mange unge under 18 år. Vi kan dog konstatere, at der stadig er enkelte, der træder ved siden af. Jeg er derfor i dialog med vores medlemmer, der er i gang med at gennemgå deres brug af influencerbureauer og deres affiliated-aftaler. Vi kan naturligvis ikke fortsætte med, at influencers misbruger vores affiliated-system og laver reklamer på kanaler, hvor vi ikke ønsker det.

Spillebranchen ser frem til de kommende politiske forhandlinger om spilregulering og hilser velkommen til forslag, som kan sikre en ansvarlig spilkultur.

 

For yderligere oplysninger kontakt

Direktør, Morten Rønde, tlf. +45 20887210, morten@spillebranchen.dk

Hvem er Spillebranchen?

Spillebranchen er en sammenslutning af førende aktører inden for spilindustrien i Danmark. Vi arbejder for at skabe et ansvarligt og bæredygtigt spillemarked og fremme bedste praksis inden for spilindustrien. Vi repræsenterer vores medlemmers interesser og styrker samarbejdet mellem branchens aktører og myndighederne.

Spillebranchens medlemmer er 25Syv, Bet365, Betsson, Betfair, Better Collective, Cashpoint, Danske Licens Spil, Entain, Evolution Gaming, Games Global, Kindred Group (Unibet), Leovegas, Playtech, Mr Green, Stars Group (Pokerstars), Omnigame (pip.dk), SpilNu

Se mere om foreningen på www.spillebranchen.dk