Den danske model for regulering betyder, at Danmark har ét af de mest effektive licenserede spillemarkeder i Europa – knap 92% af alle spil foregår på det regulerede marked. Det giver Danmark en klar nordisk førsteplads.
Succesen i den danske model skyldes, at der er balance mellem regulering og markedsvilkår. Der er en høj grad af forbrugerbeskyttelse og et stort provenu til staten. Samtidig kan industrien konkurrere på fair vilkår og det illegale marked holdes dermed for døren.
Den danske model sikrer, at spillet holdes på et moderat niveau, høj forbrugerbeskyttelse, hurtig behandling af spilafhængighed og digital kontrol af spillere, som effektivt forhindrer ungespil.
SPILLEBRANCHEN opfordrer til, at man værner om den unikt succesfulde model, vi har i Danmark, når man kigger på ny regulering af spilmarkedet.
Den balance, i reguleringen af spil, vi har, er der ikke mange andre lande, der har fundet. F.eks. er der på norske marked 0,9 % spillere med spilafhængighed og 53 procent af alt onlinespil på væddemål og onlinekasino foregår på det illegale marked.
Det er en hårfin balance, der påvirkes af både strammere regler for markedsføring og afgiftsstigninger. Hver for sig kan de have store negative konsekvenser for balancen, men samtidig kan det have stor betydning.
Alle erfaringer fra andre lande viser, at forbud mod spil og reklamer for spil ikke er vejen frem. Sådanne restriktioner skaber åbninger for illegale onlinespiludbydere fra Asien og Caribien. På internettet er ulovligt spil kun “ét klik væk”.
Det er afgørende, at alle spillere spiller på spiludbydere med dansk tilladelse, som er underlagt dansk kontrol. Kun herved kan vi sikre høj forbrugerbeskyttelse og indtægter til staten.